Menighedsfakultetet

Menighedsfakultetet - Klassisk teologisk uddannelse

 "Teologien er verdens 'harddisk'. Den teologiske uddannelse skal derfor kunne tolke og navngive mennesket og verden. At gøre det kræver et dybt og dygtigt teologisk engagement. Det findes næsten til overmål på Menighedsfakultetet, hvor teologien boltrer sig i livets tjeneste, dvs. virkelig er til liv for den studerende og har vital betydning for kirke og mission." (Fakultetsleder, Jørn Henrik Olsen)
 
Kort beskrivelse
Menighedsfakultetet (MF) i Århus er et privat teologisk uddannelsessted på akademisk niveau.
MF’s vision er at fremme mission, vækst og fornyelse i Danmark gennem akademisk forskning og uddannelse på folkekirkens evangelisk lutherske bekendelsesgrundlag. Det betyder, at MF virker ud fra en forståelse af, at Bibelen ikke blot er menneskers ord om Gud, men også er Guds ord. Og det betyder videre, at MF bygger på de fælleskirkelige bekendelser fra Oldkirken og den lutherske bekendelse. Samtidig har undervisningen en økumenisk åbenhed mod andre kristne tolkninger. MF ligger tæt på Aarhus Universitet, har et veludstyret bibliotek, et godt studiemiljø samt gode ydre rammer Alle studerende får tilbud om at have en lærer som mentor.
 
Uddannelsens længde
På Menighedsfakultetet kan man i dag tage en fuld 4-årig bacheloruddannelse inden for teologi. Det er også muligt at tage uddannelsen på deltid over seks år. Uddannelsen er akkrediteret af University of Wales.
 

Fag - fokus
Uddannelsen er klassisk-teologisk og giver de studerende en praksisrelateret undervisning. Målet er at uddanne reflekterede praktikere. Kernefag er Gammel Testamente og Ny Testamente, Kirkehistorie, Troslære og Etik & Religionsfilosofi. Samtidig er der fag som Prædikenlære, Sjælesorg, Diakoni, Samtidig Religion og andre praktisk-teologiske fag. En tre uger lang praktik er indlagt i uddannelsen.

Menighedsfakultetets bacheloruddannelse udruster de studerende til at påtage sig en opgave i kirke og mission med bl.a. forkyndelse og undervisning. Uddannelsen giver adgang til at studere videre på universiteternes kandidatuddannelse i teologi eller tage en teologisk masteruddannelse i Skandinavien eller andre steder.
 
Optagelse
For at blive optaget på uddannelsen, skal du have gennemført en gymnasial uddannelse i Danmark eller et andet nordisk land med følgende fag: Dansk A Engelsk B
Næste ansøgningsfrist: tirsdag d. 5. juli 2011 kl. 12.00.
Der optages højst 36 studerende. Studiepladserne fordeles efter den adgangsgivende eksamens karaktergennemsnit, dog under hensyntagen til en personlig motiveret ansøgning.
 
SU
Menighedsfakultetet arbejder på at få bacheloruddannelsen SU-godkendt. Indtil godkendelsen er på plads, kan de bachelorstuderende søge MF om SU-erstatning på pt. 2500 kr. om måneden i årets 10 studieaktive måneder.
 
Kontakt person/studievejleder:
Studiekoordinator:
Per Kolstrup
Tlf.: 8616 6666+22
Mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Kontakt adresse:
Menighedsfakultetet
Katrinebjergvej 75
8200 Århus
8616 6300
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Menighedsfakultetets hjemmeside:
www.teologi.dk

Du er her: Forside Præsteuddannelse Menighedsfakultetet