Ruben Andersen-Hoel

FFU_Mentor_-_Ruben_Andersen-HoelNavn: Ruben Andersen-Hoel
Født: 1977
Kontakt oplysninger - email: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Kirkebaggrund:
Jeg er opvokset i Tylstrup i Nordjylland, hvor jeg fulgte med mine forældre i Bethaniakirken, der er en del af Det Danske Missionsforbund. Fra 2001-2008 var jeg aktiv i DDM’s kirke i Espergærde/Humlebæk – en del af tiden var jeg ansat som ungdomspræst. Siden 2008 har jeg været præst i Frikirken Betlehem, DDM’s kirke i Vanløse, København.

Uddannelsesbaggrund:
Jeg har en bachelor fra SALT (Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi) fra 2004. Derefter arbejdede jeg fire år som lærer på Efterskolen Øresund. For tiden læser jeg en master i medborgerskab fra DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole).

Hvad er dine erfaringer med at arbejde i spændingen ml. kirke, lederskab og teologi?
Jeg er meget glad for at være præst, og oplever det som spændende at formidle teologi og tænkning gennem samtaler, gudstjenester og prædikener. En af udfordringerne ved at være leder i en frikirke er, at alting tager lang tid når man arbejder sammen med frivillige – til gengæld er det fantastisk at opleve, når tingene udvikler sig i en god retning.

Hvad arbejder du med i dag?
Som præst i en kirke er det meste af min tid fordelt mellem planlægning/afholdelse af aktiviteter, samtaler/omsorg og undervisning/prædikener. Desuden har jeg en evne til at blive blandet ind i alle mulige sjove projekter, så mine hverdage er meget forskellige.

Hvorfor er uddannelse vigtigt?
Uddannelser giver et solidt fundament for at arbejde med fx teologi og undervisning, og jeg har ofte fat i gamle noter og opgaver. Det er desuden min erfaring, at det er sundt at sætte sig på skolebænken løbende, for at udfordre og udvikle sin tankegang.

Hvorfor vil du gerne være FFU mentor?
Jeg vil gerne hjælpe andre til at være glade for en tjeneste i kirken – og så er jeg glad for at drikke god kaffe og snakke med mennesker.

Du er her: Forside FFU mentor Ruben Andersen-Hoel